
Gerwyn Price overtager førstepladsen på verdensranglisten, efter han i går triumferede ved PDC’s verdensmesterskab.
For første gang i syv år er Michael van Gerwen ikke længere nummer et på PDC’s verdensrangliste. Den placering indtages nu i stedet af 35-årige Gerwyn Price, der i går blev den første walisiske verdensmester i PDC’s historie.
Gerwyn Price er nu den 10. verdensetter i PDC gennem tiden, og han går dermed i fodsporene på Alan Warriner-Little, Dennis Priestley, Rod Harrington, Phil Taylor, Peter Manley, John Part, Colin Lloyd, Raymond van Barneveld og førnævnte Michael van Gerwen.
Optur for Anderson – nedtur for Smith
Blandt de største højdespringere på den opdaterede verdensrangliste er gårsdagens tabende finalist, Gary Anderson, der rykker hele fem placeringer frem som nummer otte på verdensranglisten.
Også semifinalisten Stephen Bunting tager et gevaldigt hop op ad ranglisten, hvor han nu indtager 17. pladsen. Længere nede rykker hollandske Dirk van Duijvenbode hele 11 placeringer frem som nummer 32.
Blandt de største nedture på verdensranglisten er det værd at fremhæve forrige års VM-finalist, Michael Smith, der rykker helt ned som nummer ni. Herudover fortsætter Adrian Lewis sin kedelige rutsjebanetur, og rykker dermed yderligere tre placeringer ned af verdensranglisten, hvor han nu er placeret som nummer 24.
Du kan se hele top 32 på PDC’s opdaterede verdensrangliste her nedenfor:
Læs også:
PDC bekræfter: Disse spillere er udtaget til Premier League 2021
Top 10: De mest læste artikler i 2020
Gerwyn Price er ny verdensmester og overtager førstepladsen på verdensranglisten
Be the first to comment