Den tredobbelte verdensmester, John Part, har valgt at trække sig fra Q-School.
Det bliver ikke i 2021, at den tredobbelte verdensmester, John Part, vinder sit Tour Card tilbage. Det står klart, efter den 54-årige canadier onsdag eftermiddag har offentliggjort, at han trækker sin deltagelse tilbage forud for PDC’s Q-School, der begynder nu på mandag.
– Jeg har set mig nødsaget til at trække min deltagelse ved Q-School tilbage, som konsekvens af de mange rejserestriktioner. Det vil kræve minimum tre uger i hoteller og adskillige covid-tester, hvis jeg skal have lov til at spille, skriver John Part blandt andet på sin Twitter-profil.
Johan Part vandt BDO’s verdensmesterskab i 1994, inden han i 2003 og 2008 triumferede i PDC. “Darth Maple” har derudover otte øvrige majorfinaler på CV’et, alt imens han var en del af Premier League i 2006, 2008 og 2009. Part, der også er kendt som ekspertkommentator på Sky Sports, mistede sit Tour Card i 2018.
I've finally had to relent on my desire to attend Q school with the many new travel restrictions. A minimum of three weeks in hotels and several covid tests to survive in order to play and avoid even longer away are just too much, to say nothing of the associated health risks.
— John Part (@DarthMaple180) February 3, 2021
Læs også:
Skriv det i kalenderen: På disse datoer afholdes PDC’s Players Championship-turneringer
Oversigt: Disse danskere deltager ved Q-School
Meget er ændret: Sådan fungerer Q-School 2021
Be the first to comment