Arrangørerne bag næste års seniorverdensmesterskab bekræfter, at den tidligere dobbelte verdensmester, Dennis Priestley, har takket ja til at deltage ved turneringen.
Det skabte stor opmærksomhed, da det tidligere på måneden blev offentliggjort, at blandt andre MODUS Darts vil afholde et verdensmesterskab for dartspillere over 50 i starten af 2022.
Turneringen vil udelukkende være åben for spillere, der ikke har et Tour Card i PDC. Dermed vil spillere som Raymond van Barneveld, Gary Anderson og Peter Wright være udelukket fra at deltage, men det betyder ikke, at det ikke allerede på nuværende tidspunkt er lykkedes arrangørerne at lokke en række prominente navne til at acceptere en invitation.
Den 16-dobbelte verdensmester, Phil Taylor, vil selvsagt være det mest prominente navn af alle, men i skrivende stund har fem øvrige, tidligere verdensmestre ligeledes takket ja til at deltage i turneringen.
Blandt disse kan i første omgang nævnes 75-årige John Lowe, 61-årige Keith Deller og 73-årige Bob Anderson, der alle var en del af sportens mest profilerede navne tilbage i 1980’erne og langt op i 1990’erne.
Også Phil Taylors gamle ærkerival fra slut-90’erne, 70-årige Dennis Priestley, har accepteret en invitation, betinget af at en kommende knæoperation går som planlagt. Derudover har den dobbelte BDO-verdensmester, 53-årige Ted Hankey, ligeledes tilkendegivet sin deltagelse.
Det er endnu uvist hvor mange spillere, der kommer til at deltage ved det forestående seniorverdensmesterskab, men det forventes, at flere deltagere vil blive offentliggjort i løbet af de kommende dage, alt imens arrangørerne ligeledes planlægger at afholde en kvalifikationsturnering.
Spillere der har bekræftet deres deltagelse ved senior-VM (alder):
Phil Taylor (60), 16x verdensmester
John Lowe (75), 3x verdensmester
Dennis Priestley (70), 2x verdensmester
Ted Hankey (53), 2x verdensmester
Keith Deller (61), 1x verdensmester
Bob Anderson (73), 1x verdensmester
NEWSFLASH- Delighted to confirm joining @PhilTaylor @TedHankeyDarts @jloweprodart @KDeller138 @BobAnderson180 in our event is none other than the Twice World Champion @denpriestley180. Although awaiting knee surgery ATM, a fit Dennis will play, if not involved as an ambassador. pic.twitter.com/jmql9iQz0u
— WorldSeniorsDarts (@SeniorsDarts) April 14, 2021
Læs også:
VM for seniorspillere bliver en realitet – flere legender meldes klar
Michael van Gerwen: ‘Jeg sammenligner mig ikke med Phil Taylor – jeg har allerede overhalet ham’
Sky Sports’ eksperter debatterer: Her er de fem største dartspillere i historien
Be the first to comment