MVG satte kritikerne på plads: Storsejrede over Dimitri efter magtdemonstration

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen var i forrygende form, da han onsdag aften besejrede Dimitri van den Bergh 8-3 i Premier League.

2021 har grundlæggende været en skuffende sæson for Michael van Gerwen, der blandt andet er strøget ned som nummer tre på verdensranglisten, og senest leverede en række bekymrende præstationer ved sidste uges fire Players Championship-turneringer i Tyskland.

På den baggrund var der stort pres på skuldrene af den tredobbelte verdensmester, inden onsdagens Premier League opgør mod World Matchplay-vinderen Dimitri van den Bergh, der omvendt har haft en sublim sæson i Premier League, og derudover vandt sin første Players Championship-turnering i tirsdags.

Og selvom Dimitri van den Bergh da også leverede en stærk præstation med et gennemsnit på 106,78, så var det alligevel Michael van Gerwen, der fik sat kritikerne på plads, da han besejrede belgieren 8-3 med et gennemsnit på hele 109,96, hvilket er det foreløbigt højeste gennemsnit i Premier League i denne sæson overhovedet.

Efter sejren rykker Michael van Gerwen op som nummer to i tabellen, hvor han dermed sender Dimitri van den Bergh ned på tredjepladsen. Dermed er begge spillere fortsat indenfor de semifinalegivende placeringer forud for de sidste seks kampe i grundspillet.

Premier League tabellen efter 10. spillerunde:

Foto: PDC

Wade tabte til trods for 100% på doublerne

Forud for Michael van Gerwens suveræne præstation var det dog Jonny Clayton der stjal rampelyset. Clayton var i den sammenhæng på jagt efter en revanche mod James Wade, efter at Wade havde vundet deres første indbyrdes opgør 7-2. Denne gang var ‘The Machine’ dog oppe mod overmagten, til trods for at han leverede en lukkeprocent på 100 efter sine fem forsøg på doublerne. Efter en sublim præstation lykkedes det imidlertid Jonny Clayton at hive en 8-5 sejr i land, hvilket indebar et fornemt gennemsnit på 105,33.

Jonny Clayton rykker efter sejren en enkelt placering op som nummer fire i tabellen, mens James Wade ryger to placeringer ned som nummer seks.

José de Sousa gjorde rent bord mod Anderson

Også José de Sousa kunne glæde sig over avancement i tabellen, efter han besejrede Gary Anderson med de komfortable cifre 8-3. ‘The Special One’ lagde ud med en føring på 5-0, og selvom Anderson kæmpede sig tilbage til 6-3, så var der på intet tidspunkt tvivl om, at José de Sousa var markant bedre end ‘The Flying Scotsman’.

Portugiserens fjerde sejr i sæsonen bringer ham op på femtepladsen, mens Gary Anderson lader sig isolere på ottendepladsen efter sit tredje nederlag i træk. Den dobbelte verdensmester får dermed mere end almindeligt svært ved at kvalificere sig til Premier Leagues semifinaler.

Nathan Aspinall holder fast i førstepladsen

I onsdagens sidste opgør kunne Nathan Aspinall fejre sin tredje sejr i træk, efter at englænderen havde besejret sidste års verdensmester Peter Wright 8-5.

Efter en middelmådig start af begge spillere var det ellers ‘Snakebite’ der bragte sig selv i front 2-4, men herefter var Aspinall klart den bedste spiller, og vandt således sine sidste seks legs i 13, 16, 12, 15, 16 og 11 dart.

Aspinall, der sidste år tabte Premier League-finalen til Glen Durrant, holder dermed fast i sin foreløbige førsteplads, mens Peter Wright bliver siddende på ottendepladsen.

Du kan skabe dig et overblik over resultaterne af onsdagens kampe her nedenfor. Længere nede finder du kampprogrammet for torsdagens kampe, der kan ses live på Viaplay og PDC.tv fra klokken 20:00. Derudover sender TV3 Sport live fra klokken 21:30.

Du kan se/gense højdepunkterne fra 10. spillerunde her:


Resultater – onsdag 5. maj:
Jonny Clayton (105,33) 8-5 (92,67) James Wade
José de Sousa (99,28) 8-3 (93,62) Gary Anderson
Dimitri van den Bergh (106,78) 3-8 (109,96) Michael van Gerwen
Peter Wright (88,52) 5-8 (93,81) Nathan Aspinall


Kampprogram Premier League 2021:
Spillerunde 11 – torsdag 6. maj

Nathan Aspinall v Dimitri Van den Bergh
James Wade v Jose de Sousa
Gary Anderson v Peter Wright
Michael van Gerwen v Jonny Clayton

Spillerunde 12 – fredag 7. maj
Peter Wright v Jose de Sousa
Michael van Gerwen v James Wade
Jonny Clayton v Nathan Aspinall
Dimitri Van den Bergh v Gary Anderson

Spillerunde 13 – mandag 24. maj
Jonny Clayton v Gary Anderson
Jose de Sousa v Dimitri Van den Bergh
Nathan Aspinall v Michael van Gerwen
James Wade v Peter Wright

Spillerunde 14 – tirsdag 25. maj
James Wade v Nathan Aspinall
Jonny Clayton v Jose de Sousa
Gary Anderson v Michael van Gerwen
Peter Wright v Dimitri Van den Bergh

Spillerunde 15 – onsdag 26. maj
Jonny Clayton v Peter Wright
James Wade v Dimitri Van den Bergh
Gary Anderson v Nathan Aspinall
Jose de Sousa v Michael van Gerwen

Spillerunde 16 – torsdag 27. maj
Gary Anderson v James Wade
Nathan Aspinall v Jose de Sousa
Peter Wright v Michael van Gerwen
Dimitri Van den Bergh v Jonny Clayton

Finaleaften – fredag 28. maj
Semifinaler
Finale


Eksperternes Premier League regnskab efter 10. spillerunde:

EkspertTippet rigtige vinderTippet rigtige resultatPoint
Mads Magnussen131249
Daniel Tyge Thybøl161149
Martin Hawkins181048
Frede Johansen171047
Per Laursen111144
Henrik Vestbo21742
Michael Frydendahl12939
Christian Krille Sørensen15736
Jonas Jung16634
Benjamin Leander14632

Topscorer runde 1-10:

RundeTopscorerPoint
1Mads Magnussen9
2Christian Krille Sørensen
Daniel Tyge Thybøl
7
3Daniel Tyge Thybøl
Frede Johansen
Per Laursen
6
4Michael Frydendahl7
5Mads Magnussen
Per Laursen
6
6Frede Johansen7
7Daniel Tyge Thybøl8
8Frede Johansen10
9Mads Magnussen
Martin Hawkins
Henrik Vestbo
Christian Krille Sørensen
5
10*Henrik Vestbo6

*Fra og med 10. spillerunde spilles der kun fire kampe, således at man maksimalt kan score 12 point.


Læs også:

Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 13/13

José de Sousa vandt Players Championship 9 efter vanvittig præstation i finalen

Barry Hearn stopper som formand for PDC

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*