Nathan Aspinall er blevet testet positiv for Covid-19, og er derfor blevet tvunget til at trække sig fra Super Series 4.
Den tidligere UK Open-vinder Nathan Aspinall er i dag blevet tvunget til at trække sig fra den igangværende Super Series i Milton Keynes, hvor der fortsat er tre Players Championship-turneringer tilbage. Årsagen er, at den 29-årige englænder er blevet testet positiv for coronavirus. Det skriver PDC i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen fremgår det yderligere, at Aspinall oprindeligt blev testet negativ forud for gårsdagens turnering, men hen ad aftenen kunne konstatere, at han begyndte at få symptomer på coronavirus. Herefter blev Aspinall testet på ny, hvilket altså har resulteret i et positivt testresultat.
Nathan Aspinall er nu på vej hjem til engelske Stockport, hvor han kan se frem til en længere periode i selvisolation.
Den positive coronatest får også konsekvenser for den 18-årige irer Keane Barry, der besejrede Nathan Aspinall i første runde ved gårsdagens turnering. Dermed var Barry den eneste spiller, der var i nær kontakt med Aspinall, hvilket betyder, at også han er blevet nødsaget til at trække sig fra de kommende tre spilledage.
Læs også:
Så mange præmiepenge kan PDC-spillerne være gået glip af som konsekvens af corona
Gerwyn Price udelukket fra Premier League efter positiv coronatest
Gary Anderson i selvisolation efter kontakt med coronasmittet – VM-programmet laves om
Be the first to comment