Paul Lim sikrer sig deltagelse ved VM 2018

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Lawrence Lustig/PDC

Manden bag historiens første 9-darter ved et verdensmesterskab, har sikret sig deltagelse ved sit 10. PDC-VM i karrieren.

Det kan godt være, at Phil Taylor i en alder af 57 år mener, at det er på tide at ligge pilene på hylden. Alderen kan dog ikke længere være nogen undskyldning, da Singapores Paul Lim, i en alder af 63, nu har kvalificeret sig til sit 10. PDC-verdensmesterskab i karrieren. Forinden da, deltog Lim ved Lakeside alle årene fra 1982-1994.

Lims bedste resultat ved et VM var i 1990, hvor han i kvartfinalen tabte til Cliff Lazarenko. Lim er dog mest kendt for sin 9-darter ved selv samme verdensmesterskab, hvilket markerede den første 9-darter i VM-sammenhæng. Det perfekte leg sikrede Lim en præmiesum på £52.000 – en hel del mere end Phil Taylor, som blev tildelt £24.000 for at vinde turneringen.

Paul Lims kvalifikation til VM kom i hus efter at have vundet den asiatiske kvalifikationsturnering. Lim anses i øvrigt af mange som en af verdens absolut bedst soft-tip dartspillere.

Nedenfor kan du se Paul Lims legendariske 9-dart.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*