Andreas Toft Jørgensen og Niels Heinsøe leverede det foreløbigt sjettehøjeste danske gennemsnit ved World Cup of Darts, da de torsdag aften tabte 1-5 til Holland.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark ikke har nogle store traditioner med overvældende resultater ved PDC’s World Cup of Darts. Ikke desto mindre, så har Danmark været med ved samtlige udgaver af turneringen, siden den blev indført tilbage i 2010.
Undervejs i perioden fra 2010-2021 har World Cup of Darts gennemgået flere forandringer i spilformater og antallet af deltagere. Blandt andet blev turneringen i 2013 indledt med gruppekampe, alt imens turneringen end ikke blev afholdt i 2011.
Skiftende spilformater og regelændringer ændrer dog ikke ved det faktum, at Danmark sammenlagt har spillet 14 doublekampe efter 11 deltagelser ved World Cup of Darts. Vi tager derfor et dyk ned i arkiverne, for at finde de højeste (og laveste) danske gennemsnit i doublekampe ved World Cup of Darts nogensinde.
I den forbindelse vil man hurtigt bemærke, at Niels Heinsøe og Andreas Toft Jørgensens nederlag til Holland i år resulterede i det foreløbigt sjettehøjeste danske gennemsnit i en doublekamp ved World Cuppen hidtil. De to Q-School deltagere endte således med et gennemsnit på 79,93, hvilket er godt og vel fem point lavere end det gennemsnit, som Per Laursen og Dennis Lindskjold leverede i nederlaget til Australien i 2014, som foreløbigt er det højeste danske gennemsnit i en doublekamp ved World Cup of Darts nogensinde.
Det laveste gennemsnit blev i øvrigt leveret af Per Laursen og Henrik Primdal i 2018, hvor det danske landshold blot leverede et gennemsnit på 65,58 i det ærgerlige nederlag til Brasilien.
Du kan se listen over alle danske gennemsnit i doublekampe ved World Cup of Darts her nedenfor:
Oversigt: Alle 14 danske gennemsnit i doublekampe ved World Cup of Darts 2010-2021:
Hold | Gennemsnit | År | Modstander | Runde | Resultat |
---|---|---|---|---|---|
Per Laursen Dennis Lindskjold | 85,13 | 2014 | Australien | Første runde | 2-5 |
Per Laursen Daniel Jensen | 84,67 | 2016 | Sverige | Første runde | 5-2 |
Per Laursen Vladimir Andersen | 82,85 | 2010 | Østrig | Første runde | 4-6 |
Per Laursen Niels Heinsøe | 82,75 | 2019 | Skotland | Første runde | 0-5 |
Per Laursen Alex Jensen | 81,38 | 2017 | Australien | Første runde | 4-5 |
Niels Heinsøe Andreas Toft Jørgensen | 79,93 | 2021 | Holland | Første runde | 0-1 |
Per Laursen Jann Hoffmann | 79,23 | 2012 | Nordirland | Anden runde | 4-5 |
Per Laursen Jann Hoffmann | 77,12 | 2012 | Gibraltar | Første runde | 5-4 |
Per Laursen Jann Hoffmann | 74,73 | 2013 | Irland | Første runde (gruppe) | 0-5 |
Per Laursen Per Skau | 73,63 | 2015 | England | Første runde | 0-5 |
Per Laursen Niels Heinsøe | 72,58 | 2020 | New Zealand | Første runde | 2-5 |
Per Laursen Daniel Jensen | 72,40 | 2016 | Australien | Anden runde | 0-4 |
Per Laursen Jann Hoffmann | 66,33 | 2013 | Sydafrika | Første runde (gruppe) | 5-4 |
Per Laursen Henrik Primdal | 65,58 | 2018 | Brasilien | Første runde | 1-5 |
Læs også:
Holland sendte Danmark ud af World Cuppen – her er alle resultater fra åbningsdagen
Andreas Toft Jørgensen forud for World Cup of Darts: ‘Selvfølgelig er Holland favoritter’
Tilbageblik: Da Phil Taylor skrev historie med to 9-dartere i samme kamp
Be the first to comment