Rundens hold i 1. division (10. spillerunde)

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Mikal Schlosser/PDC

Niels Heinsøe er for fjerde gang i sæsonen udtaget til rundens hold i 1. division.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Som et nyt tiltag her på Dartnyheder.dk, vil vi efter hver spillerunde i landets bedste dartrække udtage fire spillere til “rundens hold”.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ordet “spillerunde” betegner de oprindelige kampdatoer, som er oplyst på Dansk Dart Unions hjemmeside. Det betyder, at udskudte kampe ikke vil kunne medregnes i overvejelserne om, hvem der bliver udtaget til rundens hold. Derudover vil lørdagskampe, hvor de respektive klubber traditionelt spiller to kampe hver, kun blive betragtet som en enkelt spillerunde. Der vil med andre ord være 12 spillerunder i sæsonen 2020/2021.


Spillerunder sæson 2020/2021:

  • 19-08-2020 (én holdkamp per hold)
  • 22-08-2020
  • 19-09-2020
  • 24-10-2020
  • 07-11-2020
  • 21-11-2020
  • 18-08-2021 (én holdkamp per hold)
  • 21-08-2021
  • 04-09-2021
  • 25-09-2021
  • 16-10-2021
  • 13-11-2021

Rundens hold vil blive udtaget på baggrund af flere kriterier; heriblandt deres placering og rating på Martin Hawkins statistikhjemmeside, dartistik.

Her nedenfor kan du læse begrundelsen for, hvorfor følgende fire spillere er udtaget til rundens hold efter 10. spillerunde i landets bedste dartrække sæson 2020/2021. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange den pågældende spiller er blevet udtaget til rundens hold i indeværende sæson.


Rundens hold i 1. division (10. spillerunde)

Nicolai Olsen, Holbæk (2)

Som den eneste spiller i 1. division formåede Holbæks Nicolai Olsen i lørdags at vinde alle sine otte individuelle kampe.

Holbæk var ganske vist begunstiget af, at de først mødte bundholdet Hovsa og efterfølgende midterklubben Lido, men det skal ikke tage noget fra Olsens præstation, idet han blot tabte syv legs i løbet af de to holdkampe og selv endte med et stærkt gennemsnit på 18,63 pile per vundet leg. Stærk præstation, der for anden gang i sæsonen belønnes med en plads på rundens hold.

Brian Løkken, DK26 (2)

Brian Løkken fik i lørdags en rigtig god optakt på Denmark Open i den kommende weekend, hvor han i øvrigt vil være den eneste seedede danske herrespiller.

DK26 tabte ganske vist begge sine kampe til Potten og Aros, men det var bestemt ikke Løkkens ansvar. Den 46-årige sjællænder tabte således kun en enkelt kamp til en velspillende Per Laursen, men vandt ellers resten af sine syv opgør med et fornemt gennemsnit på 18,30 pile per vundet leg. Alt i alt var det Løkkens bedste præstation i indeværende sæson, hvilket gør ham uundgåelig til denne udgave af rundens hold.

Per Laursen, Potten (2)

Ligesom Nicolai Olsen og Brian Løkken er Per Laursen for anden gang i sæsonen udtaget til rundens hold i 1. division.

Den femdobbelte danmarksmester var en særdeles vigtig mand på holdkortet i Pottens snævre sejre over DK26 og Studsen, idet Laursen vandt syv ud af sine otte kampe og leverede et solidt gennemsnit på 18,50 pile per vundet leg. Kun Studsens Kasper Steen Hansen formåede at besejre den danske profil.

Niels Heinsøe, Studsen (4)

Efter et ærgerligt nederlag til Fallon Sherrock ved Nordic Darts Masters i forrige weekend, fik Niels Heinsøe igen lidt at smile over, da han vandt syv af sine otte kampe mod to svære modstandere i skikkelse af Potten og Aros – kun Per Laursen formåede i den anledning at besejre en velspillende Niels Heinsøe, der endte med et gennemsnit på 18,52 pile per vundet leg.

Det er marginaler der gør, at Niels Heinsøe bliver udtaget til rundens hold for næsen af Dennis Lindskjold, men særligt modstandernes styrke taget i betragtning, bliver Heinsøe for fjerde gang i sæsonens belønnet med en plads på rundens hold i Danmarks bedste dartrække.


Alle individuelle præstationer i 1. division i 10. spillerunde (kilde: Dartistik/Martin Hawkins)

Ingen tilgængelig beskrivelse.


Oversigt over udtagne spillere til rundens hold:

Første spillerunde:

  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Brian C. Christiansen, Holbæk
  • Patrick Heinsøe, Studsen
  • Mogens Christensen, Potten

Anden spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Glenn Honoré, Kælderen

Tredje spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Kenneth Hansen, DK26 Hvidovre
  • Anders Zaar, Kælderen
  • Niels Heinsøe, Potten

Fjerde spillerunde:

  • Niels Heinsøe, Potten
  • Simon Bak, Fluen
  • Tom Veje Kristensen, Aros
  • Jens Rene Antonsen, Lido

Femte spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Mogens Christensen, Potten
  • Brian Løkken, DK26

Sjette spillerunde:

  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Kenneth Hansen, DK26
  • Benjamin Drue Reus, Assens
  • Simon Bak, Fluen

Syvende spillerunde:

  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Niels Heinsøe, Studsen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Philip Jakob Larsen

Ottende spillerunde:

  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros
  • Nicolai Olsen, Holbæk
  • Steffen Olling, Kælderen

Niende spillerunde:

  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros
  • Per Laursen, Potten
  • Anders Zaar, Kælderen
  • Peter Hviid Jensen, Aros

10. spillerunde:

  • Nicolai Olsen, Holbæk
  • Brian Løkken, DK26
  • Per Laursen, Potten
  • Niels Heinsøe, Studsen

Stillingen i 1. division efter niende spillerunde:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen181512+8846
2Aros181323+7441
3Potten181323+4841
4Fluen16952+3832
5Studsen16916+2228
6DK2616907+2227
7Lido18729-1023
8Assens166210-2220
9Holbæk18529-2617
10Aabenraa16538+1415
11Hovsa183015-969
12FIOV180018-152-3


Læs også:

Spillerstatistikker: Assens mod Aros

Spillerstatistikker: Assens mod Potten

Fluen skaber spænding i 1. division efter sejr over Kælderen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*