Verdensmesteren var overlegen på førstedagen ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Gerwyn Price blev i går den blot syvende spiller i historien, der leverede et gennemsnit på over 100 ved World Grand Prix.

Søndag aften lød startskuddet på dette års udgave af double-ind double-ud turneringen World Grand Prix. Grand Prix’et er den eneste turnering i PDC, hvor spillerne både skal starte og slutte på en double.

I den anledning fik verdensmesteren Gerwyn Price en suveræn start på sit titelforsvar, da verdensetteren besejrede Michael Smith 2-0 med et gennemsnit på hele 100,82. Dermed blev Price den blot syvende spiller i historien, der har lavet et gennemsnit over 100 i den prestigefulde turnering, hvor spilformatet ellers ofte går negativt ud over spillernes gennemsnit.

Gerwyn Price kan nu se frem til at møde engelske Mervyn King i turneringens anden runde. King besejrede selv hollandske Martijn Kleermaker i sit indledende opgør ved World Grand Prix.

Bunting viste storform mens Van den Bergh røg ud

Blandt søndagens øvrige resultater ved World Grand Prix’s åbningsdag er det værd at fremhæve Stephen Buntings sejr på 2-0 over nordirske Daryl Gurney. Bunting leverede ved den lejlighed et fornemt gennemsnit på 99,05, da han sendte den tidligere vinder ud af turneringen. Dermed har Gurney nu tabt første runde ved World Grand Prix tre år i træk.

Også Luke Humphries, Ross Smith, Dave Chisnall, James Wade og Ryan Searle er videre til anden runde, efter sejre over henholdsvis Dirk van Duijvenbode, Joe Cullen, Mensur Suljovic, Damon Heta og Dimitri Van den Bergh.

Du kan se oversigten over resultaterne af søndagens kampe her nedenfor. Her finder du også kampprogrammet og sendetidspunktet for de øvrige kampe i første runde, der spilles mandag aften.


Resultater – World Grand Prix
Søndag 3. oktober

Første runde
Mervyn King (75,62) 2-0 (76,45) Martijn Kleermaker (3-2, 3-1)
Luke Humphries (82,51) 2-0 (80,69) Dirk van Duijvenbode (3-1, 3-2)
Stephen Bunting (99,05) 2-0 (77,14) Daryl Gurney (3-1, 3-1)
Ross Smith (91,45) 2-0 (73,54) Joe Cullen (3-0, 3-1)
Dave Chisnall (84,37) 2-1 (83,76) Mensur Suljovic (3-0, 2-3, 3-1)
James Wade (87,12) 2-1 (89,49) Damon Heta (3-2, 1-3, 3-2)
Gerwyn Price (100,82) 2-0 (88,38) Michael Smith (3-1, 3-2)
Ryan Searle (90,73) 2-1 (94,14) Dimitri Van den Bergh (3-2, 1-3, 3-2)


Kampprogram – World Grand Prix
Mandag 4. oktober (19:00) – kan ses på Viaplay. TV3 Sport sender live fra 21:15.

Første runde
Darius Labanauskas v Brendan Dolan
Callan Rydz v Jonny Clayton
Vincent van der Voort v Gabriel Clemens
Nathan Aspinall v Krzysztof Ratajski
Gary Anderson v Ian White
Peter Wright v Rob Cross
Michael van Gerwen v Danny Noppert
Jose de Sousa v Glen Durrant


Læs også:

Oversigt: Her er alle vinderne ved Søgaard Denmark Open & Masters 2021

Her er lodtrækningen til World Grand Prix

Suveræne Price uddelte øretæver ved Gibraltar Darts Trophy

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*