Premier League-spillerne bliver ikke offentliggjort i aften

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Både Michael van Gerwen og Gary Anderson forventes at være selvskrevne kandidater til Premier League 2022. Det vil dog ikke blive offentliggjort i aften, hvilke spillere der udtages til turneringen.

Det har gennem årene udviklet sig til en tradition, at PDC annoncerer spillerne til den kommende Premier League-sæson efter finalen ved verdensmesterskabet.

Men sådan kommer det ikke til at blive i år. Det oplyser PDC’s administrerende direktør, Matthew Porter, til engelske talkSPORT.

Den normalt velinformerede, engelske dartjournalist, Phill Barrs, skriver på Twitter, at PDC’s valg om ikke at offentliggøre Premier League spillerne ikke handler om spillervalg, men i stedet om logistiske forhold.

Usikkerhed om coronasituationen og dertilhørende restriktioner kan således få betydning for, hvor PDC kan afholde Premier League, der efter planen skal forbi Wales, Skotland, Irland, Holland, Tyskland og England i 2022.

Der har ellers også været spekuleret i, om PDC kunne finde på at vente med at offentliggøre Premier League-feltet til efter Q-School, i håb om at Fallon Sherrock ville vinde et Tour Card, og dermed i højere grad ville være aktuel til turneringen.

Sidste år valgte PDC at offentliggøre ni ud af de 10 Premier League spillere efter VM, mens den sidste spiller blev offentliggjort efter Masters-turneringen i slutningen af januar.


Læs også:

10 interessante facts forud for VM-finalen

Så står det klart: Michael Smith og Peter Wright mødes i VM-finalen

Klumme: Skal Fallon Sherrock have et wildcard til Premier League? Selvfølgelig skal hun det

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*