I skyggen af Vladimir Andersens historiske Tour Card, viste Andreas Toft Jørgensen særdeles lovende takter ved Q-School 2022.
Det er med god grund, at 32-årige Vladimir Andersen har indtaget diverse overskrifter i en række af Danmarks største nyhedsmedier, siden han i lørdags blev den første dansker nogensinde, der har vundet et Tour Card ved PDC’s Q-School.
Med et samlet gennemsnit på 86,52 var Vladimir Andersen da også den statistisk set bedste dansker ved Q-School nogensinde, hvor han i år noterede sig for det 76. højeste samlede gennemsnit ud af samtlige 659 spillere.
Men i skyggen af vejlenseren imponerende præstation, er det også værd at bemærke statistikkerne for 27-årige Andreas Toft Jørgensen. Med et særdeles fornemt gennemsnit over hele Q-School på 83,94 blev Andreas Toft Jørgensen nemlig den blot anden dansker nogensinde, der har leveret et samlet gennemsnit over 80 ved Q-School, siden DartConnect blev taget i brug ved Q-School i 2019 – og det endda med en ganske pæn margin.
Dermed har Andreas Toft Jørgensen hævet sit samlede gennemsnit ved Q-School med lidt over fem point, efter han i 2021 snittede 78,82. Med andre ord har Andreas Toft Jørgensen vist, at træningsindsatsen lader til at have givet pote. Tiden vil nu vise, om Aabenraa-spilleren vil kunne hæve sit niveau yderligere i de kommende sæsoner, og på den baggrund gøre sig reelle forhåbninger om at kunne gøre Vladimir Andersen selskab på Pro Touren.
Andreas Toft Jørgensen endte i år på en samlet 38. plads ved den europæiske Final Stage. Det er en forbedring på 19 placeringer i forhold til 2021.
Du kan se den samlede liste over de 10 danske deltageres statistikker fra Q-School 2022 her nedenfor:
Spiller | Gennemsnit | Gennemsnit (første ni pile) | Højeste gennemsnit | Kampe spillet (vundet) | Modstanders gennemsnit | Gennemsnit ved Q-School 2021 |
---|---|---|---|---|---|---|
Vladimir Andersen | 86,52 | 94,63 | 102,95 | 21 (14) | 84,82 | Deltog ikke i 2021 |
Andreas Toft Jørgensen | 83,94 | 91,10 | 95,48 | 19 (13) | 81,88 | 78,82 |
Bent Lambertsen | 78,18 | 82,46 | 86,58 | 12 (8) | 79,83 | 74,16 |
Niels-Jørgen Hansen | 77,10 | 87,93 | 86,70 | 6 (3) | 74,37 | 79,54 |
Tom Veje Kristensen | 76,36 | 84,92 | 80,26 | 4 (1) | 80,30 | 72,28 |
Michael Ladefoged | 76,30 | 83,20 | 83,73 | 7 (4) | 73,26 | Deltog ikke i 2021 |
Niels Heinsøe | 76,11 | 81,31 | 83,55 | 15 (8) | 78,45 | 77,28 |
Michael Seemann | 73,98 | 82,24 | 77,66 | 4 (1) | 77,11 | 73,04 |
Ivan Springborg Poulsen | 71,23 | 71,65 | 75,07 | 3 (0) | 78,92 | 75,49 |
Peter Hviid Jensen | 69,97 | 77,15 | 73,94 | 4 (1) | 76,75 | Deltog ikke i 2021 |
Kilder: DartConnect og DartsRankings
Læs også:
Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2021
Rundens hold i 1. division (anden spillerunde) sæson 2022
Tour-Kortet er i hus – men hvad nu? Her er, hvad der venter Vladimir Andersen
Be the first to comment