Sådan ser du weekendens kampe fra PDC Nordic & Baltic

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

Danske Andreas Toft Jørgensen er blandt forhåndsfavoritterne ved aftenens kvalifikationsturnering til German Darts Championship.

I aften klokken 18:00 begynder en ny sæson i PDC Nordic & Baltic.

Her tages der i første omgang hul på en kvalifikationsturnering til Europa Touren, inden der lørdag og søndag spilles to Pro Tour-turneringer og en enkelt Europa Tour-kvalifikation yderligere.

I den anledning kan man følge resultaterne af samtlige kampe på DartConnect. Det er dog også muligt at streame udvalgte kampe. Det kan man på PDC Nordic & Baltics Facebook-profil og YouTube-kanalen Live Darts Island.

I alt er 39 spillere tilmeldt fredagens kvalifikationsturnering til German Darts Championship. De tre nordisk/baltiske Tour Card-indehavere, Darius Labanauskas, Madars Razma og Vladimir Andersen, er de eneste spillere, der ikke har haft mulighed for at tilmelde sig, eftersom PDC Nordic & Baltics kvalifikationsturneringer til Europa Touren udelukkende er åben for spillere uden et Tour Card.

Blandt favoritterne til aftenens turnering er det svært at komme udenom finske Marko Kantele og svenske Andreas Harryson. På forhånd ligner spillere som Andreas Toft Jørgensen, Simon Bak og Niels-Jørgen Hansen de bedste bud på en dansker vinder af turneringen, om end det vil være en overraskelse, hvis en dansker triumferer i aften. Det er således aldrig lykkedes en dansker at vinde en af PDCNB’s kvalifikationsturneringer til Europa Touren.


Læs også:

Oversigt: Her er alt du skal vide forud for PDC Nordic & Baltic-touren i 2022

Per Laursen: Derfor deltager jeg ikke på PDC Nordic & Baltic-touren i weekenden

Oversigt: Disse spillere er tilmeldt weekendens turneringer i PDC Nordic & Baltic

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*