Nicolai Olsen og Michael Seemann udtaget til Dansk Dart Superliga

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Nicolai Olsen er udtaget til Dansk Dart Superliga. Det samme gælder Lido-spilleren Michael Seemann.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Tidligere på ugen blev Brian Løkken, Niels-Jørgen Hansen, Andreas Toft Jørgensen, Per Laursen og Ivan Springborg Poulsen offentliggjort som spillere, der bliver en del af den nye danske eliteturnering, Dansk Dart Superliga.

Nu har arrangørerne bag turneringen så offentliggjort navnet på yderligere to spillere. Det står således klart, at 51-årige Nicolai Olsen og ligeledes 51-årige Michael Seemann bliver en del af Dansk Dart Superliga, hvor 12 spillere i alt vil skulle kæmpe om titlen.

Mens Nicolai Olsen i en årrække har været en fast del af det danske WDF-landshold, og blandt andet kan skrive et enkelt dansk mesterskab for hold på CV’et, så har Michael Seemann fortsat sine første større resultater til gode. Til gengæld har han erfaring fra PDC’s Q-School, hvor han har deltaget de seneste to sæsoner.

Arrangørerne bag Dansk Dart Superliga offentliggør hver dag frem til og med den 25. marts navnet på en af de spillere, der har takket ja til en plads i turneringen.

Dansk Dart Superliga afholdes som fire indledende runder, hvor alle spillere møder hinanden. Herefter vil de otte bedste spillere kvalificere sig til finalestævnet den 4. december. Første runde afholdes den 10. april.


Læs også:

Oversigt: Sådan følger du Vladimir Andersens kampe denne weekend

Ivan Springborg Poulsen forud for Nordic Darts Masters: ‘Det er en drøm, der går i opfyldelse’

Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*