Sidste års finalist ved Denmark Open, Andreas Harrysson, spillede sig i weekenden i semifinalen Færøerne Open.
Der var dobbelt op på svensk succes, da der i weekenden blev afholdt to WDF-turneringer på Færøerne. Mens Torshavn Open blev afholdt om lørdagen, blev der spillet Færøerne Open om søndagen. Begge turneringer er kategoriseret som bronzeturneringer i WDF-regi, og tilhører derfor den kategori af stævner, hvor der er færrest ranglistepoint på højkant.
Mens Torshavn Open blev vundet af svenske Edwin Torbjörnsson, der besejrede landmanden Ricky Nauman 5-1 i finalen, så blev Færøerne Open vundet af en anden svensker, Henrik Sjöberg. Sjöberg besejrede den blot 20-årige landsmand Viktor Tingström i søndagens finale.
Weekendens bedste danske placering blev leveret af Niels-Jørgen Hansen, der efter en suveræn præstation i kvartfinalen ved Torshavn Open tabte den efterfølgende semifinale til den senere vinder, Edwin Torbjörnsson. Også Ivan Springborg Poulsen spillede sig i kvartfinalen ved lørdagens turnering, men tabte her 4-1 til Ricky Nauman.
Ved Færøerne Open stod Brian Løkken for turneringens bedste danske resultat. Den sjællandske mester tabte dog kvartfinalen 4-3 til Andreas Harrysson.
Brian Løkken er i øvrigt den bedst placerede dansker på WDF’s verdensrangliste, hvor han i skrivende stund er placeret som nummer 61. Andreas Harrysson er med sin 17. plads den bedst placerede svensker, alt imens engelske James Hurrell indtager førstepladsen.
Torshavn Open 19. marts 2022 – afgørende resultater
Kvartfinaler
Niels-Jørgen Hansen (91,3) 4-2 (89,32) Andreas Harysson
Edwin Torbjörnsson (80,51) 4-1 (77,21) Gabor Takács
Scott Winder (87,53) 4-3 (77,50) Martin Coull
Ricky Nauman (89,96) 4-1 (73,63) Ivan Springborg Poulsen
Semifinaler
Edwin Torbjörnsson (87,13) 4-0 (73,32) Niels-Jørgen Hansen
Ricky Nauman (83,09) 4-1 (73,78) Scott Winder
Finale
Edwin Torbjörnsson (86,03) 5-1 (74,44) Ricky Nauman
Færøerne Open 20. marts 2022 – afgørende resultater
Kvartfinaler
Erik van Manen (69,52) 4-1 (68,44) Uni Árting
Viktor Tingström (70,25) 4-3 (66,46) Martin Coull
Andreas Harrysson (77,44) 4-3 (81,05) Brian Løkken
Henrik Sjöberg (82,11) 4-2 (85,71) Jan McIntosh
Semifinaler
Viktor Tingström (74,35) 4-2 (70,13) Erik van Manen
Henrik Sjöberg (88,31) 4-2 (79,39) Andreas Harrysson
Finale
Henrik Sjöberg (77,89) 5-2 (68,57) Viktor Tingström
Læs også:
Oversigt: Her er alle vinderne ved Søgaard Denmark Open & Masters 2021
Video: Se 15-årige Nikolaj Jørgensen vinde Denmark Masters
Er han Danmarks næste topspiller? Stort interview med Nikolaj Jørgensen
Be the first to comment