Jonny Clayton har nu vundet fire spillerunder i Premier League, og indtager en suveræn førsteplads i tabellen.
Walisiske Jonny Clayton har været en fryd for øjet i denne sæsons Premier League. Efter det i går lykkedes ham at vinde sin fjerde spillerunde, er den regerende Premier League-vinder nu den spiller, der har noteret sig for flest sejre i denne sæson, og indtager da også førstepladsen i tabellen, hvor han har seks point ned til Michael van Gerwen på andenpladsen.
Netop Michael van Gerwen var i øvrigt modstanderen i gårsdagens finale. Her besejrede Clayton den formstærke hollænder 6-3, og Clayton har derfor vundet fire ud af de to spilleres seks indbyrdes opgør i denne Premier League-sæson.
Forud for finalen lykkedes det også Jonny Clayton at besejre James Wade 6-2 i første runde, inden han i semifinalen tildelte hjemmebanehåbet Gary Anderson et nederlag på 6-4 foran det ellevilde skotske publikum i Glasgow.
Der er nu kun tre spillerunder tilbage i denne sæsons Premier League, inden top fire vil kvalificere sig til finaleaftenen den 13. juni. I skrivende stund er Jonny Clayton den eneste spiller, der matematisk er sikret en kvalifikation til semifinalerne. Hans nærmeste forfølgere i toppen af tabellen er Michael van Gerwen, James Wade og Peter Wright, hvorefter der er et mindre hul ned til forfølgerne.
Næste spillerunde skal afgøres på torsdag. Inden da vil der dog først blive afholdt en Europa Tour fra i dag og frem til søndag (du finder lodtrækning og kampprogram for turneringen her), hvorefter der fra mandag til onsdag afholdes to Europa Tour-kvalifikationsturneringer og to Players Championship-turneringer i Wigan. Ved de sidstnævnte turneringer vil danske Vladimir Andersen være blandt deltagerne.
Se/gense højdepunkterne fra Premier Leagues 13. spillerunde.
Premier League – resultater
13. spillerunde torsdag 5. maj
Kvartfinaler
Peter Wright (87,10) 2-6 (97,21) Gary Anderson
Jonny Clayton (95,55) 6-2 (93,10) James Wade
Gerwyn Price (94,50) 3-6 (99,19) Michael Smith
Michael van Gerwen (98,36) 6-5 (90,59) Joe Cullen
Semifinaler
Gary Anderson (89,15) 4-6 (98,53) Jonny Clayton
Michael Smith (100,01) 5-6 (99,04) Michael van Gerwen
Finale
Jonny Clayton (99,81) 6-3 (96,41) Michael van Gerwen
Læs også:
Kampprogram og lodtrækning til European Darts Open
TV3-eksperterne analyserer VM 2022 – peger på Clayton som kommende verdensmester
Den utrolige historie bag Vladimir Andersens pile ved Q-School
Be the first to comment