For anden uge i træk besejrede Luke Humphries Rob Cross i finalen på PDC’s Europa Tour.
27-årige Luke Humphries har lige nu gang i en helt forrygende sæson.
Forud for 2022 havde den tidligere ungdomsverdensmester aldrig vundet en seniortitel på PDC’s Pro Tour, men efter årets første fem måneder kan Humphries nu glæde sig over fire pokaler i trofæskabet. Den fjerde af slagsen blev sikret søndag aften, da Humphries for anden uge i træk besejrede Rob Cross i en finale på PDC’s Europa Tour. Denne gang lød sejren på 8-7 i en særdeles velspillet finale ved European Darts Grand Prix, hvor begge finalister sluttede kampen med gennemsnit på 102.
Forinden finalen besejrede Luke Humphries først landsmændene Ryan Meikle og Joe Murnan med cifrene 6-5 og 6-3, hvorefter Brendan Dolan blev tildelt et sviende nederlag på 6-0 i kvartfinalen. I semifinalen lykkedes det så Humphries at besejre Peter Wright 7-4, hvilket skete med et suverænt gennemsnit på 108.
Efter søndagens sejr rykker Luke Humphries hele tre placeringer frem på verdensranglisten, hvor han nu er nummer 13. Det er hans højeste placering i karrieren. Samtidig holder Rob Cross fast i sin 10. plads, alt imens verdensranglisten fortsat toppes af Peter Wright.
PDC’s Europa Tour fortsætter i den kommende weekend, hvor der fra fredag til søndag skal findes en vinder af Dutch Darts Championship.
Se/gense højdepunkterne ved European Darts Grand Prix:
Afgørende resultater – European Darts Grand Prix
Tredje runde
Martin Schindler (89,08) 6-5 (86,84) Martin Lukeman
Damon Heta (101,80) 6-5 (98,92) Ryan Searle
Rowby-John Rodriguez (88,48) 6-3 (84,91) Daryl Gurney
Rob Cross (98,85) 6-4 (106,39) Krzysztof Ratajski
Brendan Dolan (89,37) 6-3 (91,36) Andrew Gilding
Luke Humphries (90,81) 6-3 (83,62) Joe Murnan
Peter Wright (103,00) 6-1 (85,96) Jonny Clayton
Danny Noppert (104,93) 6-4 (100,84) Nathan Rafferty
Kvartfinaler
Damon Heta (92,60) 6-5 (99,21) Martin Schindler
Rob Cross (97,61) 6-4 (94,67) Rowby-John Rodriguez
Luke Humphries (100,20) 6-0 (84,30) Brendan Dolan
Peter Wright (111,16) 6-1 (104,06) Danny Noppert
Semifinaler
Rob Cross (110,73) 7-4 (97,82) Damon Heta
Luke Humphries (108,00) 7-4 (99,24) Peter Wright
Finale
Luke Humphries (102,33) 8-7 (101,82) Rob Cross
Læs også:
Top 20: De højeste danske gennemsnit i 2022
Top 5: De bedste danske dartspillere under 30 år netop nu
Luke Humphries satte en stopper for Michael van Gerwens sejrsstime og vandt Czech Darts Open
Be the first to comment