Landsholdsspilleren Brian Løkken spillede sig lørdag i semifinalen ved Lithuanian Open.
I den forgangne weekend lykkedes det to danskere at spille sig i semifinalen, da der lørdag og søndag blev afholdt henholdsvis Lithuania Open og Kaunas Open i Litauen. Begge turneringer hører til i WDF-regi.
Ved weekendens første turnering lykkedes det lørdag landsholdsspilleren Brian Løkken at spille sig i semifinalen ved Lithuania Open, hvor han dog tabte 4-3 til engelske Aaron Turner, der i skrivende stund er placeret som nummer 22 på WDF’s verdensrangliste. Inden da havde Brian Løkken i kvartfinalen sendt verdensranglistens nummer 27, John Scott, ud af turneringen.
Lithuania Open blev i sidste ende vundet af hollandske Alexander Merkx, der med et gennemsnit på 84,96 besejrede Aaron Turner 5-1 i finalen.
Søndag måtte sjællandske Brian Løkken så tage til takke med et nederlag i kvartfinalen, hvor John Scott fik revanche med en sejr på 4-0. Til gengæld lykkedes det i stedet Niels-Jørgen Hansen at spille sig i semifinalen, hvor han dog tabte 4-3 til svenske Dennis Nilsson. Svenskeren tabte efterfølgende finalen 5-0 til John Scott.
Foruden Brian Løkken og Niels-Jørgen Hansen deltog også Marius Bo Nielsen og Karsten Johansen i herrerækken, mens Wanja Løkken, Suzzy Ross og Fie Nielsen var blandt deltagerne i damerækken. Ingen af de fem formåede dog at blande sig i toppen.
Læs også:
Dansk Dart Union offenliggør: Her er landsholdene til Nordic Cup
Brian Løkken taber kvartfinalen ved Romanian Classic
Brian Løkken udtaget til Dansk Dart Superliga
Be the first to comment