PDC bekræfter: Her er det danske landshold ved World Cup of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Nederlandse Darts Bond

Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen bliver Danmarks repræsentanter ved PDC’s World Cup of Darts 2022.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Det bliver 33-årige Vladimir Andersen og 27-årige Andreas Toft Jørgensen, der skal repræsentere Danmark, når PDC fra den 16.-19. juni afholder landsholdsturneringen World Cup of Darts i den tyske by Frankfurt. Det bekræfter PDC på deres hjemmeside.

Mens Vladimir Andersen er kvalificeret til PDC’s World Cup på baggrund af sit Tour Card og sin placering på PDC’s verdensrangliste, så er Andreas Toft Jørgensen kvalificeret som konsekvens af hans resultater på PDC Nordic & Baltic-touren i perioden fra den 1. maj 2021 til den 30. april 2022.


Kvalifikationskriterier for World Cup of Darts:

– Højest placerede PDC Tour Card indehavere* og/eller PDPA medlemmer** på PDC’s verdensrangliste
– Højest placerede PDC Tour Card indehavere* og/eller PDPA medlemmer** på PDC’s Europa Tour rangliste
– Højst placerede ikke-PDPA medlemmer på PDC’s verdensrangliste eller Europa Tour rangliste
– Spillere med det sammenlagt højeste antal point på PDCNB-ranglisten og Europa Tour-ranglisten gennem de seneste 12 måneder (1. maj 2021 til den 30. april 2022)

* Fuldgyldig PDPA medlem
** Q-School deltager som ikke vandt et Tour Card


For begge spilleres vedkommende er det blot anden gang i karrieren, at de deltager ved World Cup of Darts. Vladimir Andersen var første gang med ved den allerførste udgave af World Cup of Darts tilbage i 2010, mens Andreas Toft Jørgensen deltog så sent som sidste år.

Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen har i øvrigt leveret de fem højeste danske gennemsnit i 2022. Det kan du læse mere om her.

Det vides endnu ikke, hvem der bliver Danmarks modstander i første runde ved World Cuppen. Skulle Danmark vinde sin første kamp, så vil det være første gang siden 2016, at de rødhvide spillere kvalificerer sig til anden runde.

Tre ændringer

På PDC’s hjemmeside fremgår det også, hvilke 32 lande der er inviteret til dette års udgave af World Cuppen. Heraf fremgår det, at der i år vil være tre ændringer i forhold til 2021. Således er Rusland, Kina og Grækenland ikke blevet inviteret. Det betyder omvendt, at Letland, New Zealand og Schweiz er blevet tildelt en plads.

Image
Foto: PDC

PDC’s World Cup vil som nævnt blive afholdt mellem den 16.-19. juni, og vil kunne ses live på både Viaplay, TV3 Sports kanaler og PDC.tv. Det er Skotland, der er forsvarende vindere af turneringen.


Læs også:

To danskere spillede sig i semifinalen i Litauen

Top 20: De højeste danske gennemsnit i 2022

Top 5: De bedste danske dartspillere under 30 år netop nu

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*