For første gang siden 2013 bliver PDC’s World Cup of Darts uden den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen.
Michael van Gerwen skal opereres. Det skriver den tredobbelte verdensmester på sin Twitter-profil.
Operationen skyldes en tilstand kaldet karptaltunnelsyndrom, der er en lidelse, der kan skabe smerter, prikkende og sovende fornemmelse og/eller nedsat følelse i hænderne og fingrene.
Operationen vil blive foretaget efter Premier Leagues finaleaften den 13. juni. Som konsekvens af operationen vil Michael van Gerwen derfor ikke være blandt deltagerne ved Players Championship 16-17, der afholdes den 14.-15. juni, alt imens han også har måtte melde afbud til landsholdsturneringen World Cup of Darts, der afholdes fra den 16.-19. juni.
33-årige van Gerwen skulle ved World Cup of Darts have dannet makkerpar med UK Open-vinderen Danny Noppert. Det hollandske landshold vil nu i stedet blive repræsenteret af Danny Noppert og Dirk van Duijvenbode.
På sin Twitter-profil skriver Michael van Gerwen, at han er ærgerlig over situationen, men at en operation er nødvendig.
– Det er skuffende at skulle misse World Cuppen, men mig, mit management, familie og lægefaglige rådgivere er enige om, at det nu er på tide at fikse problemet.
– Jeg vil beslutte mig for deltagelse ved andre turneringer i juni og juli på baggrund af mit helbred og bedring efter operationen. Det er min målsætning at være tilbage på hundrede procent forud for World Matchplay, skriver verdensranglistens nummer tre.
World Matchplay afholdes mellem den 16.-24. juli.
Læs også:
Svensk dominans ved Nordic Cup Open – Brian Løkken og Michelle Merlit blev bedste danskere
Første gang i 1043 dage: Michael van Gerwen vandt på Europa Touren
Top 20: De højeste danske gennemsnit i 2022
Be the first to comment