Første titel i over tre år: Adrian Lewis triumferede ved Players Championship 20

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Adrian Lewis vandt søndag sin 12. Players Championship-turnering i karrieren. Det var hans første sejr siden den 17. marts 2019.

Det er ingen hemmelighed, at den dobbelte verdensmester Adrian Lewis de seneste sæsoner har kæmpet med at finde tilbage til den form, der fra 2006 til 2016 bidrog til, at han var en fast del af verdensranglistens top 10.

Gennem de seneste år har Adrian Lewis i stedet befundet sig udenfor verdensranglistens top 30, og missede sidste år kvalifikationen til store TV-turneringer som World Matchplay, World Grand Prix, European Championship og Grand Slam of Darts.

Søndag var der dog en længe ventet forløsning for ‘Jackpot’, da han ved sæsonens 20. Players Championship-turnering vandt sin første Pro Tour titel siden marts 2019.

Efter en sublim præstation i finalen, hvor 37-årige Lewis besejrede Boris Koltsov 8-4 med et gennemsnit på 103,02, kunne englænderen knytte næverne ovenpå karrierens 12. sejr på Players Championship-touren.

Forud for sejren over Boris Koltsov lykkedes det også Adrian Lewis at besejre Carl Wilkinson, Martijn Kleermaker, Nick Fullwell, Pete Burgoyne, Jonny Clayton og Nathan Aspinall.

Efter søndagens resultater rykker Adrian Lewis en enkelt placering frem som nummer 35 på verdensranglisten. Han er desuden sikret deltagelse ved World Matchplay, der begynder nu på lørdag.


Players Championship 20 – afgørende resultater
Sidste 16
Krzysztof Kciuk (90,61) 6-5 (89,46) Luke Humphries
Boris Koltsov (97,12) 6-3 (93,84) Kevin Doets
Martin Schindler (94,47) 6-4 (97,22) Damon Heta
Steve Beaton (94,77) 6-5 (98,06) Andrew Gilding
Jonny Clayton (95,65) 6-5 (97,26) Michael Smith
Adrian Lewis (102,15) 6-2 (85,95) Pete Burgoyne
Jermaine Wattimena (92,75) 6-5 (89,29) Dave Chisnall
Nathan Aspinall (97,29) 6-3 (96,62) Andy Boulton

Kvartfinaler
Boris Koltsov (91,92) 6-4 (92,14) Krzysztof Kciuk
Martin Schindler (93,35) 6-2 (84,09) Steve Beaton
Adrian Lewis (99,97) 6-4 (96,98) Jonny Clayton
Nathan Aspinall (91,32) 6-5 (92,75) Jermaine Wattimena

Semifinaler
Boris Koltsov (82,41) 7-3 (83,98) Martin Schindler
Adrian Lewis (98,89) 7-2 (94,10) Nathan Aspinall

Finale
Adrian Lewis (103,02) 8-4 (92,73) Boris Koltsov


Læs også:

Danny Noppert tog sejren ved Players Championship 19

Suveræne Duijvenbode vinder karrierens tredje titel ved Players Championship 18

Live stream: Se med, når Dartnyheder.dk følger Vladimir Andersen ved Players Championship 19

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*