Lodtrækning, kampprogram og sendeplan for kvindernes World Matchplay

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Fallon Sherrock er blandt de otte spillere, der er kvalificeret til kvindernes World Matchplay.

Søndag klokken 14 dansk tid tages der hul på historiens første udgave af kvindernes World Matchplay.

Turneringen vil blive indledt og afgjort søndag eftermiddag, hvor der lægges ud med de fire kvartfinaler. Herefter vil også semifinaler og finale skulle afgøres i Winter Gardens i Blackpool.

Det er udelukkende de otte højst placerede spillere på PDC’s Women’s Series rangliste, der har kvalificeret sig til turneringen. I den anledning indtager den tidligere Tour Card-indehaver, Lisa Ashton, og publikumsfavoritten, Fallon Sherrock, de ubetingede favoritroller.

Mens kampene i kvartfinalerne spilles bedst af syv legs, så bliver formatet forlænget til bedst af ni og bedst af 11 legs i henholdsvis semifinale og finale.

Vinderen af kvindernes World Matchplay vil blive tildelt en præmiecheck på 10.000 pund, svarende til godt og vel 87.000 danske kroner. Det er altså væsentligt mindre end hovedpræmien hos herrerne, hvor enten Gerwyn Price eller Michael van Gerwen i aften vinder 1,7 millioner danske kroner i præmiepenge.

Læs også: Så høje er præmiepengene ved World Matchplay

Kvindernes World Matchplay vil kunne ses live fra klokken 14 på Viaplay og PDC.tv. Herudover sender TV3 Sport live fra klokken 16:30. Du kan se lodtrækningen for turneringen her nedenfor.


World Matchplay 2022 (kvinder) – kampprogram
Søndag 24. juli
Eftermiddagsprogram (14:00) – kan ses live på Viaplay og PDC.tv. TV3 Sport sender live fra 16:30.

Kvartfinaler
Lisa Ashton v Chloe O’Brien
Aileen de Graaf v Laura Turner
Fallon Sherrock v Katie Sheldon
Lorraine Winstanley v Rhian Griffiths

Semifinaler
Finale


Læs også:

Klumme: Skal Fallon Sherrock have et wildcard til Premier League? Selvfølgelig skal hun det

Q-School (Dag 4): Lisa Ashton skrev historie – første kvindelige vinder ved Q-School nogensinde

Fallon Sherrock snitter 103,14 i sejr over Martin Adams

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*